Det kan være svært at finde den helt rigtige vin, som får julemiddagen til at spille. Som udgangspunkt skal du gå efter en god flaske rødvin, uanset om det er and eller flæskesteg, I serverer. Vinen skal gerne kunne spille med alle elementerne på julebordet – og balancere fedme, sødme, salte og syrlige. Vi hjælper dig med at finde den helt rigtige julevin. 

God vin til julemad

Det vigtigste du skal have in mente, når du sammensætter vin til julemenuen, er at have tilbehøret for øje. Typisk består julemiddagen af søde, brune kartofler og syrlig rødkålssalat, så det handler om at finde en vin, som kan holde til nuancerne, hvis smag hverken overdøver eller overdøves af de andre elementer. Vinen må meget gerne have høj syre og en friskhed. 

Du kan blive meget klogere på, hvilke smagssammensætninger du skal være opmærksom på, når du parrer vin til mad her.

VIN TIL FLÆSKESTEG OG AND

Det er vigtigt, at den vin du vælger til flæskesteg og and, er en vin med et godt tanninbid, rigeligt med syre og alkohol, som kan rense munden mellem hver bid og som balancerer fedmen fra kødet. 

Andesteg er et meget intenst stykke kød og det betyder, at vinen skal kunne hamle op med intsiteten og matche den kraftfulde smag. Du skal altså være opmærksom på at finde en vin til and, som hvis struktur og tannin matcher andekødets proteiner – men som også har en syrebalance, der går godt med andestegens sarte og salte skind.

Her er nogle rødvine i vores udvalg, som går godt til julemaden:

Andestegen kan parres med en italiensk Chianti. Chiantien har en god balance af både syre og tannin. Du kan også med fordel gå efter en Grenache-baseret rødvin, som ofte er kraftige og tunge, hvilket går i perfekt spænd med anden. 

Serverer du i stedet gås, kalkun eller fasan, skal du også lede efter en vin med tilpas mængde af syre, sødme og alkohol. Gås og kalkun har et mere magert kød, så her kan du med fordel gå efter en mere elegant og delikat vin.  Læs mere om hvilken vin du skal servere til fjerkræ her. 

En god flaske Barolo er helt perfekt til julestegen, hvis du gerne vil servere en særdeles elegant vin. Baroloen byder på stor kompleksitet og god balance, som passer til både flæskesteg og andesteg. Se vores udvalg af Barolo-vine her. 

Hvidvin til julemiddagen

Flæskestegen er en mere lysere i kødet, end and. Men det sprøde, fede og salte flæskesvær stiller ligeledes krav til, at vinen skal matche de intense smage herfra. 

Da kødet er lysere, skal du finde en vin, som ikke kommer til at overdøve det saftige, lyse kød. Derfor kan man også vælge at gå en helt anden retning, end at vælge en kraftig vin, og gå med en hvid Riesling, som har mere sødme i sig. 

Se vores udvalg af Riesling-vine her.

Læs meget mere om vin til svinekød her. 

Sødmen i hvidvinen går også godt i spænd med de søde, brune kartofler, der ofte serveres til julemaden – og går også godt i spænd med den klassiske juledessert, Risalamande, hvis du går efter en sødere Riesling, som denne.  Du kan også med fordel gå efter en lettere rødvin. Hvis der i stedet er tale om en ribbensteg, som er ofte er mere fedtholdig end den klassiske flæskesteg, så kan du sagtens gå efter en rødvin, der har mere alkohol. 

En god flaske vin er også en rigtig god værtsgave at komme med, hvis du er inviteret til julemiddag. Hvis du kommer med en elegant flaske vin, skal det nok sætte gang i juleglæden.

Frederik Kondrup