Varenummer: 39-02-04-2020

Bergadano Barbera d'Alba 2020

235,00 kr
🏷️ Stærk pris
🚛 Hurtig levering
4.7 Trustpilot
Add important information here

Vinen fremstår som en klassisk mørk Barbera i glasset. Årgang 2020 var et godt år i Piemonte. Barbera druerne havde  en god modning, hvilket afspejler sig meget flot i denne vin. Vinen er meget frugtdrevet og byder glædeligt på en god moden frugt, dog uden at blive overmodnet. Noter af tørrede jordbær, mørke kirsebær og brombær. Der er desuden noter af tørrede lavadel og vanilje fra fadlagringen. Der er ingen mærkbare tanniner, men  til gengæld er der en velintegreret syre, der gør vinen oplagt til pizza og pastaretter. Noterne fra næsen går igen, når der smages på vinen, hvor der også er en snert af engelsk lakrids. Eftersmagen er lang og yderst behagelig.

Fakta om vinen

Type

Rød

Drue

Barbera

Indhold

750 ml

Alkohol %

14.5

Land

Italien

Region

Piemonte

Producent

Bergadano

Årgang

2020

Produktionsmetode

Barbera d’Alba 2020 er en dejlig frisk, traditionel Barbera vin fra vinhuset Bergadano. Druerne kommer fra vinmarken Brunate beliggende i Barolo kommunen (se kortet nedenfor). Brunte er sydvendt, hvorfor den har en god soleksponering, der giver gode modne druer.  Druerne høstes manuelt i små kurve og kun de bedste druer medtages til vineriet. Gæringen foregår på ståltanke, hvor mosten udtrækker tanniner, smagstoffer og farvestoffer fra skallerne (Maceration).  ‘Hatten’ (drueskallerne der flyder til toppen) holdes fugtig ved forsigtigt at pumpe (remontage) vinen fra bunden over hatten 2-3 gange om dagen, hvilket giver en god ekstraktion. Hele gæringsprocessen er temperaturstyret og foregår ved 26-28 ° C.

Vinen undgår en spontan malolaktisk gæring, hvorefter den lagres i 15 måneder på 225 literes franske egetræsfade, hvoraf halvdelen af fadene er nye fade. Efterfølgende flaskes vinen og lagres i yderligere 6 måneder inden den frigives.

Anmeldelser
5,5/7 - Shit for en lækker duft, som overrasker ved at være totalt animalsk og næsten flæsket i udtrykket. Det er gæret, tørret og landlig frugt, jordbær, brombær, læder, stor dybde og bundtræk, våde fade, men har også en lys, stringent, balsamisk, parfumeret og blomstret duft med rosenblade, violer og sarte fadnoter som kanel og vanilje. Det dufter voldsomt godt og man kan næsten ikke undgå at tænke, om vinen måske har fået virus og blevet smittet af lidt Barolo, for den har klart nogle totalt elegante aromaer.
— Ulrik Houlberg

Om Bergadano

Bergadano er et familieejet vinhus i hjertet af Barolo, grundlagt i 1974. I dag drives det af sønnen Piercarlo med rådgivning fra vinmageren Sergio Molino.

Vinhuset råder over 2,5 hektar i Barolo, Monforte og Novello. Deres flagskib er enkeltmarks Baroloen fra Sarmassa.

Udover Nebbiolo dyrker Bergadano også Barbera. De producerer enkeltmarks Barolo, en blandet Barolo, Nebbiolo Langhe og Barbera d’Alba.

Stiftet i 1974

Fr. Annunziata Rocca 117b
12064 - La Morra (CN) - Italia