Malvasia

Malvasia-druen anvendes ofte til produktion af både tørre og søde vine, og dens farve varierer fra lys gylden til ravfarvet. Vins magdet har en kompleks og rig profil med noter af tropiske frugter, honning, samt en krydret undertone.

Filtre
Sorter efter
Ingen produkter fundet

Om malvasia vine

Malvasia-druen, hvis navn stammer fra den græske landsby Monemvasia, bruges primært til produktion af både hvidvin og søde dessertvine. Dens alsidighed gør den populær i forskellige vintyper lige fra tørre til søde vine.

Vigtige blandt de vine, der anvender denne drue, er de kendte italienske Malvasia delle Lipari og Malvasia di Bosa, som har en rig historie og høj efterspørgsel og er fremragende eksempler på vin fra Italien. Ud over Italien er druen også populær i lande som Spanien, Grækenland og Portugal, hvor den både bidrager til traditionelle regionale vine og innovative nye blandinger. Malvasia-druer er kendt for at give vinene en dyb aroma profil med tropiske noter, der gør dem til en favorit blandt vinentusiaster.

Regionale forskelle for malvasia

Italien: I Italien, især på Sicilien og øerne Lipari, er klimaet varmt og tørt med vulkansk jord, hvilket resulterer i malvasia-vine med intense aromaer af tropiske frugter og en karakteristisk mineralitet. Siciliens Malvasia delle Lipari er kendt for sin sødme og komplekse smagsprofil, mens Malvasia di Bosa fra Sardinien kombinerer sødme med en let saltet finish på grund af de næringsrige kystnære jorde.

Spanien: I regioner som Rueda og Catalonien nyder malvasia-druerne godt af et tørt og solrigt klima med kølige nætter, som bevarer druernes syreindhold. Disse betingelser giver vine, der er friske og aromatiske med blomsteragtige og citrusagtige noter. Jordbunden, som hovedsagelig består af kalksten og ler, giver vinene en vedvarende tekstur og balance, hvilket adskiller dem fra andre europæiske områder.

Grækenland: I Grækenland, især på Peloponnes og Kykladerne, giver det solrige klima og den sandede, veldrænende jordsammensætning malvasia-vine med markante honningnoter og en krydret undertone. Disse vine er kendt for deres kompleksitet og afbalancerede sødme, som reflekterer regionens lange vintradition.

Portugal: I Portugal, hvor malvasia dyrkes i regioner som Madeira og Douro, bidrager den rige, vulkanske jord og tempererede klima til vine med en robust struktur og intense aromaer af tørret frugt og nødder. Madeira’s Malvasia-vine har en unik oxideret stil, der giver en koncentreret og langvarig smag, hvilket gør dem særlige i verden af søde vine.

Vinhuse der producerer malvasia

Flere vinhuse over hele verden producerer exceptionelle malvasia-vine. Her er nogle af de mest populære, der mestres i kunsten at dyrke og producere denne unikke drue.

Tenuta Capofaro

Tenuta Capofaro ligger på den idylliske ø Salina i Italien, en del af de Æoliske Øer. De producerer malvasia delle Lipari, som er kendt for sin sødme og komplekse smagsprofil. Vingården styrer deres vinmarker økologisk og fokuserer på at bevare jorden og vintraditionen på øen. Det vulkanske terroir og de konstante havbriser bidrager til vinens unikke karakter.

Bodega Suertes del Marqués

Bodega Suertes del Marqués er beliggende i Valle de la Orotava på Tenerife, en del af Spaniens Kanariske Øer. Her producerer de malvasia-vine med en frisk og blomsteragtig profil, takket være det vulkanske terroir og moderate klima. Vinhuset er kendt for sine biodynamiske produktionsmetoder og en dyb respekt for det lokale økosystem, der resulterer i naturligt producerede vine af høj kvalitet.

Venetsanos Winery

Venetsanos Winery finder man på øen Santorini i Grækenland. De producerer malvasia-vine med dominerende honning- og krydderinoter. Vingårdens placering på de stejle klipper overser det Ægæiske Hav, og kombinationen af vulkansk jord og havvind giver en særlig smag til vinen. Venetsanos dyrker deres vinmarker bæredygtigt, hvilket sikrer både vins kvalitet og miljøbeskyttelse.

Barbeito

Barbeito ligger på den portugisiske ø Madeira, kendt for sine rige, oxiderede malvasia-vine. Vingården kombinerer traditionel vinfremstilling med moderne teknikker, hvilket resulterer i vine med en dyb aroma af tørret frugt og nødder. Barbeito arbejder med en minimal intervention tilgang i deres marker og fremmer bæredygtige dyrkningsmetoder, som gør deres vine både autentiske og miljøvenlige.

Vinifikation og stilarter

Malvasia gennemgår ofte en grundig håndplukning for at sikre, at kun de bedste druer anvendes i produktionen. Druerne presses blidt for at udvinde mosten, som derefter gennemgår gæring ved kontrollerede temperaturer for at bevarer druernes naturlige aromaer. I mange tilfælde anvendes både rustfrie ståltanke og egefade under fermenterings- og lagringsprocessen. Egefade bidrager til at tilføre komplekse tanniner samt noter af vanilje og krydderi.

Stilarter af malvasia inkluderer tørre hvide vine, der ofte har en lys og sprød profil med toner af citrus og blomster. Disse vine er populære som aperitiffer eller til lette retter. Flere producenter laver søde dessertvine ved at tørre druerne på måtter i solen, hvilket koncentrerer sukkeret og giver en dyb, honningagtig smag. Malvasia kan også anvendes i oxiderede stilarter, såsom Madeira-vine, der får lov til at modnes i årevis, hvilket resulterer i intense smagsnoter af tørret frugt og nødder

Malvasia vs. muscat

Malvasia-druen og Muscat-druen har begge historiske bånd til Middelhavsområdet og bruges hyppigt til både tørre og søde vine. Farve: Malvasia producerer vine, der spænder fra lys gylden til ravfarvet, mens Muscat-vinene ofte har en lys, strågul farve. Aroma: Malvasia-vine præsenterer typisk tropiske frugtnoter, honning og krydderier, hvorimod Muscat-vine er kendt for deres fremtrædende blomsteragtige duft og undertoner af appelsinblomst. Smag: Smagsprofilen af Malvasia er rig og kompleks med krydrede undertoner, mens Muscat-vine er lettere og sødere med udprægede frugtige og blomsteragtige smagsoplevelser. Unikhed: Det, der gør Malvasia unik, er dens evne til at skabe en bemærkelsesværdig balance mellem sødme og krydderi, der giver en dyb og vedvarende smagoplevelse.