Domaine Pignier Trousseau 2019

kr.295,00

Vinen fremstår i glasset med en intens rubinfarve. Næsen er meget frugtdreven og delikat med noter af sorte kirsebær, en krydret undertone samt let toast. Vinen har en god længde og eftersmag og fremstår i munden fløjlsagtig. Vinen er perfekt i balance med den gode frugt, elegant tanniner og en velintegreret syre.

Perfekt til en steg, kalvekød og oste.

Ikke på lager

Varenummer (SKU): 33-03-01-2019 Kategorier: , , , , Tag:

Beskrivelse

LIDT OM VINEN

Domaine Pignier Trousseau 2019 er en skøn vin fra det lille familieejet vinhus, Domaine Pignier. Som navnet på vinen antyder, er der tale om en vin udelukkende lavet på den traditionelle Jura drue, Trousseau. Trousseau findes også i Portugal under navnet Bastardo, men det er vinene fra det franske vindistrikt, Jura der er de mest anerkendte og eftertragtet vine på netop denne druesort. Selvom druen er vanskelig at dyrke i Jura og udbytterne er svingende år for år, så er det en mere resistent drue end den anden kendte Jura rødvinsdrue, Poulsard, hvilket bl.a. skyldes, at Trousseau har et tykkere skind. Domaine Pignier anser derfor også Trousseau som den fremtidige rødvinsdrue for Jura, især grundet de klimatiske ændringer verden står over for.

Domaine Pigniers Trousseau vinstokke vokser i Val de Sorne gorge på Montaigus sydlig og syd-østlig skråninger. Jordbunden består af gruset-kalksten og broget mergel. Vindyrkningen foregår efter biodynamiske metoder, hvilket omfatter nedgravning af kohorn fyldt med gødning, silica og urtete. Udbytterne holdes lave, (28Hl/Ha) for at opnå en mere koncenteret og kompleks druesaft. Høsten foregår manuelt med en streng sortering, således kun det bedste druemateriale medtages til vineriet. Høsten foregår ligeledes i små kurve, så druerne ikke maser hinanden og dermed kan anvendelsen af svovl holdes på et meget lavt niveau.

Druerne bringes hurtigt til vineriet, hvor de afstilkes og efterfølgende lægges til gæring på ståltanke. Gæringen foregår kun med naturgær og uden nogen anden form for tilsætninger. Domaine Pignier følger månedkalenderen og således varer gæringen ved i én måne cyklus. Lagringen foregår i 12 måneder på neutrale store egetræsfade. Herefter flaskes vinen med ganske lidt svovl.

Sulfitter: <20mg/L

 

LIDT OM VINGÅRDEN

Domaine Pignier er et skønt familiejet vinhus, der i dag er ejet af 3 søskende, der udgør den 7. generation i familien. Domaine Pigniers histore kan spores tilbage til det 13. århundrede. Vinhuset holder til i landsbyen Montaigu, der ligger sydøst fra Lons-le-Saunier – 40 km syd fra Arbois.

De tre søskende, Marie-Florence, Antoine og Jean-Etienne er et rigtig godt partnerskab, da de deler de forskellige arbejdsopgaver på vingården mellem sig. Således har de både styr på administrationen og naturligvis det vigtigste – vindyrkningen og vinificeringen i kælderen. På trods af de forskellige arbejdsopgaver, har hele familien en klar og fælles vision og målsætning for deres vine. Vinene skal stråle af naturen og det smukke landskab, hvor i de vokser. Domaine Pignier har en meget naturlig tilgang til både markarbejet og arbejdet i kælderen, ligesom huset både er certificeret økologisk og DEMETER biodynamik. Gæringen er spontan og der bruges minimal svovl.

Domaine Pignier råder over 13 hektarer og er de eneste, der har vinmarker på skråningerne i Montaigu. Alle vinstokke er plantet indenfor Côte du Jura. Druerne udgør de traditionelle Savagnin, Trousseau og Poulsard ligesom de også har Gamy Blanc.

Yderligere information

Land

Frankrig

Område

Jura

Underområde

Montaigu

Drue(r)

Trousseau

Producent

Domaine Pignier

Vintype

Rødvin

Årgang

2019

Landbrug

Biodynamisk