Rosévin

Rosévin er en delikat, elegant og forfriskende vin, der kan bruges som aperitif eller til den lette sommer-eller forårsmenu. Find en skøn rosévin her på siden. 

Viser alle 4 resultater

Hvad karakteriserer en rosé?

 

Selvom der findes forskellige måder, hvorpå man laver rosévin, er den mest gængse metoder at rosévin laves på de blå druer, som også bruges til rødvin. Men i stedet for at lade mosten gære på skallerne i ligeså lang tid som ved rødvinen, så sorterer man skallerne fra relativt tidligt i gæringen ved rosévin – blot efter få timer. Det er det, der giver den sarte rosa eller laksefarvede kulør. Ved denne process får rosévinen heller ikke så meget tannin – og det er blandt andet det, der giver rosé mere friskhed. 

Desuden vil rosévinens smagsprofil generelt være præget af frisk og frugtagtig karakteristika med nuancer af citrus eller selleri. Men ligesom med andre vine, så varierer smagen af både druetype og fremstilling og produktion. Du kan læse meget mere om vinens beskrivelse, når du klikker ind på den. 

 

Rosévin til sommersol 

 

Rosé er en helt ideel drikke til sommersolen og havehygge. De fleste rosévine er læskende, frugtige og søde. Balancen mellem friskhed, sødme og syre gør at roséen passer godt sammen med mange af sommerens retter – såsom grillet kød og fisk – og så skal den nydes helt afkølet.

Rosévin er bestemt ikke en kedelig vin. De seneste par år er roséen blevet meget populær og står ikke længere i skyggen af hvidvin og rødvin. Det betyder også, at vinproducenterne tager udfordringen op og producerer spændende rosévine med et væld af nuancer og smagsoplevelser.

 

Skønt udvalg af kvalitets-rosévine

 

Ikke alle rosévine er hvinende søde – vi har et sortiment af rosévine der er tørre og med god syrebalance og mineralitet. Alle rosévinene i sortimentet er specielt og nøje udvalgt af VinGuruen med fokus på den ypperste kvalitet og på bæredygtigt landbrug – enten økologisk eller biodynamisk –  med omtanke for råvarer og natur og støtten af mindre, familieejede vinbønder.  Vi kan stå inde for alle flaskerne i vores udvalg.

Rosévin findes i mange former og nuancer – og så geografiske variationer af vinen, ligesom med andet vin. Det afspejles også i vores sortiment af rosévine her på siden. Delikat og afbalanceret.  Der er rig mulighed for at finde lige netop den rosévin, som passer til din smag og behov. Leder du efter andre læskende vine til sommerhyggen – vi har også et skønt sortiment af hvidvine og mousserende vine.  

 

Rosévin fra forskellige områder

 

Tyskland har i mange år været store på hvidvinen Riesling – men i de seneste årti har vinbønder fra Tyskland formået at viderebringe aromaer og friskheden fra Riesling-vinen til fremstilling af rosévin. Derfor kommer mange perler inden for rosévin i dag fra Tyskland. Rosévin fra Tyskland er både eksklusivt og velsmagende. Vinen har en mineralsk friskhed som gør den levende og let og er en ren fornøjelse at drikke.

 I udvalget af tysk rosévin finder du vin fra vinproducenten Weingut Heid og Wilhelmsberg. Fx denne fantastiske Cuvee-luise-trocken fra 2021. Trocken er tysk for tør – så dette er en lidt tørrere rosévin. 

Frankrig har lavet god rosé i flere århundreder. I vores udvalg kan du finde rosévin fra Beaujolais i Frankrig – fra det lille vinhus Domaine Joncy. Rosévinen er lavet på Gamay-druen og er i en hel særpræget stil med aromatiske undertoner af kirsebær og hindbær. En yderst let-drikkelig rosévin –  med søde noter og en fin syre, som vil gøre sommeren lidt bedre. 

Rosévin fra Italien kaldes rosato. I udvalget af rosévin fra støvlelandet har vi italiensk rosévin fra Terreno lavet på Sangiovese-druen – med noter af modne kirsebær og citrusfrugt.  Den toscanske rosévin kan med fordel serveres med italiensk tema i madlavningen – for eksempel går vinen særdeles godt til den italienske brødsalat Panzanella – eller en frisk tomatsalat med mozzarella, tomater og basilikum. 

Kunne du tænke dig at smage dig gennem vinhusets Terrenos skønne udvalg af vine – og tage et lille smut til toscanas unikke smagsoplevelser – så kan du prøve denne Terreno Toscana Italien pakke. Pakke indeholder to flasker hvidvin, en flaske rosé og tre flasker rødvin, der kan fungere som en komplet vinmenu til en skøn aften i italiens tegn. 

Er du nysgerrig på at smage de mange nuancer i rosévinene – og finde frem til din nye favoritrosé, så kan du også prøve denne lækre rosékasse med 6 flasker læskende sommerdråber – til en god pris med gratis fragt.  

 

Hurtig, effektiv levering og fri fragt ved 6 flasker vin

Når du har bestilt en skøn rosévin, som du gerne vil drikke – så skal vi nok sørge for hurtig og effektiv levering lige til hoveddøren. Så skal du bare åbne flasken og nyde de skønne dråber i sommersolen. Hvis du mangler vejledning til at finde den helt rigtige flaske rosévin og hvordan du skal parre den til sommermenuen, så kan du kontakte mig  her.